您的位置:首页 > 理论基础 > 数据结构算法

【数据结构】之链表(C语言描述)

2017-03-30 08:51 351 查看
  链表是线性表的一种,是一种物理存储单元上非连续的存储结构,链表中的数据元素之间是通过指针链接实现的。

  链表由一系列节点组成,节点可以在运行时动态的生成。

  链表中国的每个节点分为两部分:一部分是存储数据的数据域,另一部分是存储下一个节点的地址的指针域。

  如果要在链表中查找某个位置的元素,需要从第一个元素开始,循着指针链一个节点一个节点的找,不像顺序表那样可以直接通过下标获取对应的元素,因此,链表不适合查询操作频繁的场景。

  如果要在链表中添加或删除某个元素,只需要通过指针操作,将要操作的节点链入指针链或从指针链中移除即可,不必像顺序表那样需要移动之后的所有节点,因此,链表更适合增删操作频繁的场景。

  使用链表不需要像顺序表那样,处处考虑要不要给表扩容,链表中的元素都是在运行时动态生成的,因此可以充分利用计算机的内存空间;但是,由于链表中的每个元素都需要包括数据域和指针域两块区域,因此空间开销也是比较大的。

  下面是用 C语言 描述的链表的代码:

  链表数据结构的头文件LinkedList.h中的代码:

/**
* 线性表(链式存储)
* 注意:线性表的第一个节点不存储任何数据,只起到表头的作用
*/
#include <stdio.h>
#include <stdlib.h>

// 类型定义
typedef int Status;         // 方法的返回值
typedef int LinkedElemType; // LinkedList数据结构中节点中存储的数据的类型

// LinkedList中的节点的结构体
typedef struct LinkedNode {
LinkedElemType value;
struct LinkedNode* nextNode;
} LinkedNode;

// LinkedList数据结构
typedef struct LinkedList {
LinkedNode* data;
int length;
} LinkedList;

// 1.创建带头结点的空链表
void initLinkedList(LinkedList* L) {
L->data = (LinkedNode*)malloc(sizeof(LinkedNode));
if(L->data != NULL) {
L->data->nextNode = NULL;
L->length = 0;
printf("创建链表成功!\n");
}
}

// 2.销毁链表
void destroyLinkedList(LinkedList* L) {
LinkedNode* node = NULL;
if(L->data == NULL) {
printf("链表不存在!\n");
exit(1);
}
while(L->data != NULL) {
node = L->data;
L->data = L->data->nextNode;
free(node);
}
printf("销毁链表成功!\n");
}

// 3.清空链表(使链表只剩下表头)
void clearLinkedList(LinkedList* L) {
LinkedNode* node = NULL;
if(L->data == NULL) {
printf("链表不存在!\n");
exit(1);
}
while(L->data->nextNode != NULL) {
node = L->data->nextNode;
L->data->nextNode = node->nextNode;
free(node);
}
L->length = 0;
printf("清空链表成功!\n");
}

// 4.返回链表的长度
int getLinkedListSize(LinkedList* L) {
return L->length;
}

// 5.判断链表中是否存储着数据
Status isLinkedListEmpty(LinkedList* L) {
return L->data->nextNode == NULL;
}

// 6.返回链表中第i个数据元素的值
LinkedElemType getLinkedElemAtPos(LinkedList* L, int i) {
LinkedNode* node = NULL;
int index = -1;
if(L->data == NULL) {
printf("链表不存在!\n");
exit(1);
}
if(i < 1 || i > L->length) {
printf("下标无效!\n");
exit(1);
}
node = L->data;
for(index = 1; index <= i; index++) {
node = node->nextNode;
}
return node->value;
}

// 7.在链表L中检索值为e的数据元素(第一个元素)
LinkedNode* getLinkedElem(LinkedList* L, LinkedElemType e) {
LinkedNode* node = L->data;
if(L->data == NULL) {
printf("链表不存在!\n");
return NULL;
}
while(node->nextNode != NULL) {
node = node->nextNode;
if(e == node->value) {
return node;
}
}
return NULL;
}

// 8.在链表L中第i个数据元素之前插入数据元素e
void insertLinkedElemBefore(LinkedList* L, int i, LinkedElemType e) {
LinkedNode* priorNode = L->data;
LinkedNode* nextNode = NULL;
LinkedNode* newNode = NULL;
int index = -1;
if(L->data == NULL) {
printf("链表不存在!\n");
exit(1);
}
if(i < 1 || i >= L->length) {
printf("下标无效!\n");
exit(1);
}
newNode = (LinkedNode*)malloc(sizeof(LinkedNode));
newNode->value = e;
for(index = 1; index < i; index++) {
priorNode = priorNode->nextNode;
nextNode = priorNode->nextNode;
}
priorNode->nextNode = newNode;
newNode->nextNode = nextNode;
L->length++;
printf("在第%d个位置插入%d成功!\n", i, e);
}

// 9.在表尾添加元素e
void insertElemAtEnd(LinkedList* L, LinkedElemType e) {
LinkedNode* currNode = NULL;
LinkedNode* newNode = NULL;
if(L->data == NULL) {
printf("链表不存在!");
exit(1);
}
currNode = L->data;
while(currNode->nextNode != NULL) {
currNode = currNode->nextNode;
}
newNode = (LinkedNode*)malloc(sizeof(LinkedNode));
newNode->value = e;
newNode->nextNode = NULL;
currNode->nextNode = newNode;
L->length++;
printf("成功在表尾添加元素%d\n", e);
}

// 10.删除链表中第i个位置上的元素
void deleteLinkedElemAtPos(LinkedList* L, int i) {
LinkedNode* priorNode = L->data;
LinkedNode* nextNode = NULL;
LinkedNode* oldNode = NULL;
int index = -1;
if(L->data == NULL) {
printf("链表不存在!\n");
exit(1);
}
if(i < 1 || i > L->length) {
printf("下标无效!\n");
exit(1);
}
for(index = 1; index < i; index++) {
priorNode = priorNode->nextNode;
nextNode = priorNode->nextNode;
}
oldNode = nextNode;
priorNode->nextNode = nextNode->nextNode;
L->length--;
printf("成功删除第%d个位置上的元素%d!\n", i, oldNode->value);
free(oldNode);
}

// 11.返回给定元素的前驱节点
LinkedNode* getPriorLinkedElem(LinkedList* L, LinkedNode* e) {
LinkedNode* priorNode = NULL;
LinkedNode* currNode = NULL;
if(L->data == NULL) {
printf("链表不存在!");
return NULL;
}
if(e == L->data->nextNode) {
return L->data->nextNode;
}
priorNode = L->data;
currNode = priorNode->nextNode;
while(currNode->nextNode != NULL) {
if(currNode == e) {
return priorNode;
}
priorNode = currNode;
currNode = priorNode->nextNode;
}
return NULL;
}

// 12.返回给定元素的后继节点
LinkedNode* getNextLinkedElem(LinkedList* L, LinkedNode* e) {
LinkedNode* currNode = NULL;
if(L->data == NULL) {
printf("链表不存在!\n");
return NULL;
}
currNode = L->data;
while(currNode->nextNode != NULL) {
if(currNode == e) {
return currNode->nextNode;
}
currNode = currNode->nextNode;
}
return NULL;
}

// 13.遍历链表
void traverseLinkedList(LinkedList* L) {
LinkedNode* currNode = NULL;
if(L->data == NULL) {
printf("链表不存在!\n");
exit(1);
}
currNode = L->data->nextNode;
while(currNode != NULL) {
printf("%-4d", currNode->value);
currNode = currNode->nextNode;
}
printf("\n");
}

testLinkedList() {
// 声明链表对象
LinkedList list;
// 测试节点
LinkedNode* testNode;
// 初始化链表
initLinkedList(&list);
// 销毁链表
// destroyLinkedList(&list);
// 清空链表
clearLinkedList(&list);
// 获取链表长度
printf("当前链表长度:%d\n", getLinkedListSize(&list));
// 判断链表中是否存储着数据
printf("链表中是否存储着数据:%s\n", isLinkedListEmpty(&list) ? "否" : "是");
// 在表尾添加元素
insertElemAtEnd(&list, 1);
insertElemAtEnd(&list, 2);
insertElemAtEnd(&list, 4);
insertElemAtEnd(&list, 5);
insertElemAtEnd(&list, 6);
// 遍历链表中的元素
traverseLinkedList(&list);
// 获取某个位置的元素值
printf("当前链表中第2个元素的值是:%d\n", getLinkedElemAtPos(&list, 2));
// 在某元素前插入新元素
insertLinkedElemBefore(&list, 3, 3);
insertLinkedElemBefore(&list, 3, 3);
// 遍历链表中的元素
traverseLinkedList(&list);
// 删除某位置的元素
deleteLinkedElemAtPos(&list, 4);
// 遍历链表中的元素
traverseLinkedList(&list);
// 获取对应值的第一个元素
testNode = getLinkedElem(&list, 3);
// 返回某节点的前驱节点
printf("测试节点的前驱节点的值是:%d\n", getPriorLinkedElem(&list, testNode)->value);
// 返回某节点的后继节点
printf("测试节点的后继节点的值是:%d\n", getNextLinkedElem(&list, testNode)->value);
}


  主函数所在的文件main.c中的代码:

#include <LinkedList.h>

//主函数
int main() {
testLinkedList(); // 线性表(链式存储)结构的测试
return 0;
}


  运行结果如下:

创建链表成功!
清空链表成功!
当前链表长度:0
链表中是否存储着数据:否
成功在表尾添加元素1
成功在表尾添加元素2
成功在表尾添加元素4
成功在表尾添加元素5
成功在表尾添加元素6
1   2   4   5   6
当前链表中第2个元素的值是:2
在第3个位置插入3成功!
在第3个位置插入3成功!
1   2   3   3   4   5   6
成功删除第4个位置上的元素3!
1   2   3   4   5   6
测试节点的前驱节点的值是:2
测试节点的后继节点的值是:4

Process returned 0 (0x0)   execution time : 0.031 s
Press any key to continue.


  链表分为好几种,上面介绍的这种链表叫做线性链表,它的特点是:线性存储,只能通过前一个节点找到后一个节点,不能通过后一个节点找到前一个节点;

  链表还有其他的几种,下面来简单介绍:

1、 循环链表:

  链表的头尾节点相连,形成一个环。

  实现方式:我们只需要将线性链表稍加改造,将尾节点的下一个节点的指针指向头结点即可。

2、双向链表:

  既可以通过前一个节点找到后一个节点,也可以通过后一个节点找到前一个节点。

  实现方式:在线性链表的节点数据结构体中,不但要定义指向一个节点的指针,也要定义指向前一个节点的指针。
内容来自用户分享和网络整理,不保证内容的准确性,如有侵权内容,可联系管理员处理 点击这里给我发消息
标签: